TOP STORIES
Underbygget af en slæbende og gentagende tone spillet i 13/8, beskriver teksten med bitter ironi en dukke, der sidder og nikker - ude af stand til at foretage sig noget, og uden egentlig at opfatte hvad det er, den nikker af. Den forlader aldrig sin lejlighed, fordi verden udenfor er lidt for farlig. Så den holder sig trygt indendøre uden at tage del af livets egentlige goder, mens den fniser overfladisk af de kildende tablas, der prøver at lokke den udenfor. Samtidig med en hån overfor dukken, findes der også en stor omsorg og genkendelse, da de fleste af os nok har prøvet at være i dukkens sted; at følge med strømmen og at være træt af de stemmer, der altid vil have os til at tænke nyt og originalt. Dermed indeholder sangen en stor tvetydighed mellem kritik og accept af “dukkementaliteten”.
Barbara Mathiesen 10 June 2020 10:47