..startskuddet har lydt - vi er i gang! Det første band som spiller i år er Flowers in Syrup, en solid trio fra Stuttgart. Det ser og lyder lovende, med fængende melodier, og allerede efter tredive sekunder forstår man at disse gutter har det lille ekstra. Selv om bassisten sled en streng af i løbet af de første minutter, indhentede vokalisten det fint med at synge en sang alene, og hvilken stemme han fremviste! Dette overgik i en flot intro til sang nummer to, hvor hele rytmesektonen var med igen. Resten af settet var fyldt med gode sange, med følelse og entusiasme. Fantastisk start på festivalen!

Dette engelske band er en kombination af international klasse. En englænder, en new zealænder og en amerikaner gør dette til en kraftfuld trio som spiller hardrock og leverer imponerende melodier. Trioen kommer fra London, og havde den vanskelige udfordring at overtage scenen efter det første band, men de gennemførte koncerten med stil! Lydniveauet! Lydniveauet var ekstremt, med skarpe toner fra guitaristen, dyb bas og en trommeslager som spillede med en helt fantastisk intensitet. Lilletrommen var så høj at det føltes som om der blev skudt med skarpt fra scenen. Tyve fantastiske minutter, med et mix af stille og hurtige melodier, som mindede om bandet Queens of The Stone Age.

KAOS fra Istanbul, er en ægte fortolkning af heavy metal fra Tyrkiet. Med problemerne de har haft i hjembyen, forstår man hvor de får det store følelsesregisteret de viste på scenen fra. Specielt med tanke på hvordan de leverer musikken, at man kan lade være med at kunne lide disse gutter. Hele settet blev spillet med en sådan styrke og færdighed, at man forstår at Tyrkiet har en fremtid med heavy metal-band. Vi har ladet os fortælle at Tyrkiets musikscene er på vej op, men dette var virkelig fantastisk. Fantastisk stemning!

Polen:

Og der meldte regnen sin ankomst! ...men vi mister ikke modet af den grund, og på magisk vis forsvandt regnen præcis da det polske band kom på scenen! Man kunne tag og næsten føle på de specielle vibes som lå i luften, men det var definitivt positive vibes. Forvrænget bas og synth, trommer med drive og bluesguitar gør dette til et af de bands som stikker ud, og det var let at nyde musikken. Desuden gav de alt på scenen, med dejlige sange, en til tider skrigende vokalist og kløgtige arrangementer. Godt show!

Vi ved allerede at Spanien dominerer det meste indenfor sport, men er de lige så dygtige når det kommer til rock? De kan ihvertfald bevise at de er blandt de bedste på Emergenza - det er helt sikkert. Bandet har base i Madrid, og Vucaque består af fire gutter som blander americana, Lynyrd Skynyrd, traditionel blues og rock'n'roll. Dette toppes med hærlig vokal, fra en yderst karismatisk vokalist. Bandets tekniske niveau var højt, og specielt guitaristen, som tager dig tilbage til de tidlige 1970'ere, med fængende toner fra guitaren. Et godt band, med et mål for øje; at få Americana tilbage på musikkortet.

Endnu en trio? Vi burde næsten kalde dagen for ”trio-dagen”, men det beviser bare at tre er det magiske nummer. Fra spøg til alvor, trioen fra Berlin viste os at man ikke behøver mange personer for at lave lidt støj, og underholde folk samtidig, for det gjorde de virkelig! De har alle elementerne som skal til for at kalde sig selv et fedt indie/rockband, udseendet, sange og fantastisk energi på scenen. Frontmanden fik vist sig fra sin bedste side, med høj vokal og en evne til at få tag i publikum. Der kan drages paralleller til bands som Snow Patrol og Biffy Clyro, når du hører Finalstair, og du hører at bandet kan nå langt. 

Vi ved at der er langt fra Sydney til Rothenburg, og man skulle tro at gutterne ville være slidte efter en tredive timers, lang flyvetur, men der tog vi fejl... de spillede som om scenen var i fyr og flammer! Det var som om de havde ligget i hi, flere vintre i rad, og havde stået op for at give os en fantastisk koncert!

Bandet udviste mer energi på scenen, end hvad Duracell producerer på sin fabrik, og settet var virkelig oppe på ”rockhimmelen”. To Les Paul-gitarer med en skummel rocklyd, en bassist som du ikke har lyst til at møde i en mørk gyde, og en trommeslager som spillede så kraftigt at du kunne tilslutte en iPhone til lilletrommen og lade den op på nogen få sekunder. Dette band er et levende bevis på at Australske bands ligger en trin over andre lande når det kommer til fremførelse på scenen.